DCA Publikationer
Ny søgning

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål - Resultater 2010
Intern rapport Markbrug, nr. 30, 2010

Af Jens Petersen

Projektets formål var at frembringe en dansk produceret råvare bestående af økologisk dyrkede sojabønner af god kvalitet som basis for fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter.
Målet var at udvikle en økologisk dyrkningsvejledning for sojabønner under danske forhold. Dette blev anset for muligt med baggrund i de positive resultater, der er opnået ved forsøgsdyrkning i 2006 og 2007. Disse forsøgsdyrkninger omfattede imidlertid ikke undersøgelse af parametre i forbindelse med dyrkningen, men sigtede på avl af danske, økologiske sojabønner til brug for fodringsforsøg af økologiske æglæggende høns. En stabil dyrkning og forsyning af markedet kræver viden om afgrødens etablering og vækst, samt tilpasning af høst- og tørringsmetode, idet høsten under danske høstforhold falder sent og med høj vandprocent i sojabønnerne. Denne rapport indeholder en foreløbig opgørelse af forsøgsresultaterne fra dyrkningssæsonen 2010.