DCA Publikationer
Ny søgning

Handelsgødnings indflydelse på afgrøders indhold af arsen, bly, cadmium, krom, kviksølv og nikkel
DCA rapport, nr. 24, 2013

Af Bent T. Christensen og Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi

Denne rapport belyser indholdet af arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), krom (Cr), kviksølv (Hg) og nikkel (Ni) i afgrøder, der er dyrket ved forskellige niveauer af handelsgødning (fra ugødet til to gange normal gødskning). Effekten af handelsgødning er sammenlignet med effekten af husdyrgødning. Datagrundlaget udgøres af analyser foretaget på afgrøder dyrket i 2009-2012 i de langvarige gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation, suppleret med resultater fra danske markforsøg gennemført i perioden 1974-1984 og fra to skånske forsøg (2009-2011). Rapporten er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Hent PDF   Bestil (55 kr/stk)