DCA Publikationer
Ny søgning

Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser
DCA rapport, nr. 27, 2013

Af Jørgen E. Olesen, Uffe Jørgensen, John E. Hermansen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Finn P. Vinther, Lars Elsgaard, Peter Lund, Jan V. Nørgaard og Henrik B. Møller, Aarhus Universitet

Som grundlag for udarbejdelse af Regeringens Klimaplan er der udarbejdet en oversigt over tiltag, der vil kunne reducere udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug. Dette omfatter især udledninger af metan og lattergas, men også ændringer af kulstofindholdet i jorden. Endvidere vil nogle af tiltagene bidrage til forsyning af biomasse til energisektoren, og disse effekter er også medtaget i opgørelsen. Opgørelsen af potentialet for reduktioner er opgjort i forhold til en situation, hvor Grøn Vækst forligets tiltag er antaget gennemført. Opgørelsen viser, at der med de indregnede tiltag er et potentiale for reduktion af landbrugets udledninger af metan og lattergas på ca. 1,1 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt og et potentiale for kulstoflagring i jorden på ca. 0,9 mio. ton CO2 årligt.

Hent PDF   Bestil (85 kr/stk)