DCA Publikationer Økologi i offentlige køkkener DCA rapport, nr. 39, 2014 Af Trine Mørk, George Tsalis og Klaus G. Grunert, MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Viden om forbrugerens indstilling til omlægning til økologi i offentlige institutioner samt kendskab til de økologiske spisemærker er central i forhold til videreudvikling af kampagner samt Fødevarestyrelsens formidling af omlægningen. Denne rapport er baseret på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere, foretaget i sommeren 2013 af MAPP – Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, hvor både forbrugernes selvvurderede forståelse og reelle forståelse af forskellige mærkningselementer blev målt. Herudover indgik i undersøgelsen en belysning af betalingsvillighed i forhold til mere økologi i de offentlige køkkener, og om denne betalingsvillighed afhang af tilknytning til den enkelte institution. Endvidere er det undersøgt om forbrugerens tilslutning til offentlig økologi er kontekst- og tilknytningsbestemt, og om forbrugeren kender til de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, og ved hvad de står for. |