DCA Publikationer
Ny søgning

Årsager til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger
DCA rapport, nr. 98, 2017

Af Inger Anneberg og Jan Tind Sørensen

Trædepudesvidninger er ætsninger på trædepuder hos fjerkræ under produktionsforhold – primært slagtekyllinger. Svidningerne ses både i konventionel og økologisk produktion. Formålet med undersøgelsen i denne rapport er at belyse, hvilke årsager, der er til forekomsten af trædepudesvidninger i økologiske slagtekyllingebesætninger. Det er begrænset, hvad der findes af litteratur på området. Derfor undersøger vi emnet ved hjælp af et eksplorativt, kvalitative studie, hvor vi spørger producenter af økologiske slagtekyllinger om, hvilke erfaringer de har med årsager til trædepudesvidninger, og vi spørger dem om, hvordan de forebygger. Desuden spørger vi en gruppe fjerkræeksperter, hvilke årsager de forventer er de væsentligste i forhold til trædepudesvidninger, og vi beder dem rangere producenternes erfaringer.

Hent PDF   Bestil (55 kr/stk)