DCA Publikationer
Ny søgning

Medarbejdernes erfaringer med samt syn på dyrevelfærd i dansk husdyrproduktion
DCA rapport, nr. 105, 2017

Af Inger Anneberg

Rapporten sætter fokus på, hvordan medarbejderne, de ansatte i dansk landbrug, forstår dyrevelfærd, og
den forsøger at besvare følgende spørgsmål: • Hvilke elementer af dyrevelfærden synes medarbejderne er vigtige? • Hvorfra har medarbejderne deres viden om dyrevelfærd, og hvordan får de ny viden? • Hvilken rolle spiller relationerne til fx kolleger og ledelse for medarbejdernes interesse for dyrevelfærd? • Hvordan ser medarbejderne selv på betydningen af deres baggrund? Resultaterne viser blandt andet, at medarbejdernes forståelse af dyrevelfærd først og fremmest kombinerer dyrevelfærd med ydelse/produktion, men samtidig har medarbejderne også et klart ønske om at have tilstrækkelig tid og mulighed for at se det enkelte dyr og handle i forhold til dyrets behov. Undersøgelsen viser også, at medarbejdere oplever, at der er en sammenhæng mellem dårligt socialt miljø på en bedrift og dårlig dyrevelfærd, ligesom de ser sammenhænge mellem fraværende, negativ ledelse og dårlig dyrvelfærd.


Hent PDF   Bestil (110 kr/stk)