DCA Publikationer
Ny søgning

Skaber nye livssituationer en ændring i måltidsvaner og et anderledes behov for information om sund kost
DCA rapport, nr. 108, 2017

Af Lise Bundgaard, Marlene S. Grønbeck, Gitte L. Hansen, Barbara V. Andersen, Ulla Kidmose og Alice Grønhøj

Denne rapport undersøger ændringer i madvaner, madrelateret funktionsevne og livskvalitet for borgere 60+, der mister en samlever eller forlader arbejdsmarkedet. På baggrund af surveydata undersøges forskellen mellem enlige og samlevende i forhold til alternative løsninger til madlavning, madrelaterede gøremål og vigtigheden af selvhjulpenhed. På baggrund af kvalitative interviews undersøges, hvordan de ændrede livssituationer har betydning for mad, måltider og madrelateret livskvalitet, behovet for og ønsker til information om kost og sundhed.
Resultaterne viser at enlige finder det vigtigere selv at kunne lave mad, mens samboende bedre klarer dagens gøremål. Der er en positiv sammenhæng mellem oplevet vigtighed og evner til at mestre dagens gøremål. Der sker flere ændringer når man mister sin samlever, end når man forlader arbejdsmarkedet. Overskuddet til at lave mad reduceres og de nemme løsninger vælges, og der opstår ofte et behov for støtte. Borgere 60+ føler, at de har et højt vidensniveau om sund kost, men kun få er bekendte med, at kostrådene ændrer sig med alderen. Denne viden kan bruges til udarbejde materiale målrettet borgere 60+.


Hent PDF   Bestil (110 kr/stk)