DCA Publikationer
Ny søgning

Faglig selvopfattelse og kommunikation om sunde madvaner til unge mænd på erhvervsuddannelserne
DCA rapport, nr. 113, 2018

Af Lise Bundgaard og Alice Grønhøj

Mandlige erhvervsskoleelever er en udfordrende målgruppe, når det gælder kommunikation om sunde madvaner. I denne undersøgelse har elevernes faglige identitet samt reaktioner på massekommunikation og interpersonel
kommunikation været genstand for en kvalitativ, eksplorativ undersøgelse med det formål at få en dybere indsigt i, hvordan man bedst henvender sig til denne gruppe. Med hensyn til faglig identitet viser det sig dog, at målgruppen repræsenterer flere forskellige identiteter. Samtidig er relationen mellem elevernes fagidentitet og madvaner ikke entydig. Hvad angår massekommunikation, blev underholdende kampagner med en humoristisk vinkel modtaget bedre af eleverne end mere informative kampagner. Endvidere havde afsenderens attraktivitet betydning for elevernes interesse for den givne kampagne. Hvad angår interpersonel kommunikation, afhang elevernes opfattede succes af en intervention af forholdet mellem de implicerede parter og af de øvrige omstændigheder, så som afsenderens legitimitet og modtagerens motivation.


Hent PDF   Bestil (105 kr/stk)