DCA Publikationer
Ny søgning

Udredning om rapsjordlopper som skadedyr i vinterraps
DCA rapport, nr. 119, 2018

Af Michael Kristensen og Henrik Skovgård

Rapsjordloppen er specialist på korsblomstrede planter og er et skadedyr på raps. Før 1990 blev der hovedsageligt dyrket vårraps, der ikke blev angrebet af rapsjordlopper i betydeligt omfang. Med skiftet til dyrkning af
vinterraps fik rapsjordloppen optimale betingelser med lokalt høje udbyttetab til følge. Rapsjordloppe angreb på vinterraps forekommer periodiske med omkring 7 år mellem hvert større angreb. Rapsjordlopper kan bekæmpes effektivt med pyrethroider, hvilket sker på basis af en fastlagt tærskelværdi af indfangede rapsjordlopper. Forekomsten af pyrethroid resistensgener i Danmark er lav, populationerne er store, rapsjordloppens spredningsevne er stor så kun en del af populationerne vil blive berørt af pyrethroider. Det vil tage mange år, før resistens bliver et problem. Det anbefales, at udviklingen af pyrethroid resistens følges, at der arbejdes på at finde på alternative metoder til bekæmpelse af rapsjordlopper og en forståelse af baggrunden for de cykliske udbrud af rapsjordlopper, som potentielt kan være meget tabsvoldende for producenten af vinterraps.


Hent PDF   Bestil (75 kr/stk)