DCA Publikationer
Ny søgning

Metoder til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning for brug af ammesøer
DCA rapport, nr. 154, 2019

Af Cecilie Kobek Thorsen og Lene Juul Pedersen

Den gennemsnitlige kuldstørrelse i danske so-besætninger var i 2017 på ca. 17 levendefødte grise og dermed blev der født 2-3 grise flere end søerne har patter til at passe. Resultaterne fra denne rapport peger på at pattegrisedødeligheden øges hvis søerne selv skal opfostre alle grise. Der er derfor behov for supplerende strategier til at opfostre overskydende grise. Resultaterne viste at opfostring ved modersoen suppleret med mælkeerstatning har samme potentiale til at reducere dødelighed som brug af ammesøer. Begge strategier har dog velfærdsomkostninger i form af forstyrrelse af diegivningsmønstret, flere skader på både so og grise og lavere tilvækst. Ingen af disse problemer blev reduceret ved at give mere plads omkring soen i farestien i form af løsdrift.

Hent PDF   Bestil (0 kr/stk)