DCA Publikationer
Ny søgning

Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatiske malkesystemer
DJF rapport Husdyrbrug, nr. 26, 2001

Af Christian Raun & Morten Dam Rasmussen

Formålet var at undersøge afgræsningens effekt på malkefrekvens og mælkeydelse i et automatisk malkesystem (AMS) og desuden at vurdere de driftsøkonomiske konsekvenser af at inddrage afgræsning i AMS på bedriftsniveau.
Undersøgelsen bygger på registreringer fra tre AMS-bedrifter med ca. 65 årskøer i afgræsningssæsonen 2000. En bedrift anvendte hovedsageligt døgnafgræsning og opnåede en moderat græsoptagelse fra 6 til 9 FE pr. ko pr. dag. På de to øvrige bedrifter kunne afgræsningsstrategien hovedsageligt betegnes som motionsfold, og de opnåede en græsoptagelse på mindre end 2,2 FE pr. ko pr. dag. Inddragelse af afgræsningen medførte en mere synkroniseret adfærd hos køerne, hvilket ændrede fordelingen af malkninger over døgnet. Dette resulterede i et lavere antal malkninger i malkeenheden pr. dag. Stigende græsoptagelse øgede denne effekt. På bedriften med døgnafgræsning var malkefrekvensen op til 0,50 malkninger pr. ko pr. dag lavere i afgræsningsperioden end i den efterfølgende periode på stald. Malkefrekvensen ved døgnafgræsning faldt med faldende daglængde over sommeren. På de to øvrige bedrifter var malkefrekvensen henholdsvis 0,17 malkninger pr. ko pr. dag højere og 0,46 malkninger pr. ko pr. dag lavere ved afgræsning i juli end i den efterfølgende periode på stald. Varierende antal malkende køer i AMS-systemet var medvirkende til, at malkefrekvensen i afgræsningsperioden ikke på alle bedrifter var lavere ved afgræsning end i den efterfølgende periode på stald. Malkefrekvensen for 1. laktationskøer var i mindre grad påvirket af afgræsningen end 2. laktations- og øvrige køer. Ved moderat afgræsning blev det fundet, at malkefrekvensen for køer indtil 200 dage efter kælvning faldt mere end køer i et senere laktationsstadie. På bedriften med moderat græsoptagelse faldt mælkeydelsen i juni og juli ca. tre kg pr. ko pr. dag, men efterfulgtes af en tilsvarende stigning i efterårsperioden. På de to øvrige bedrifter var mælkeydelsen størst i juli måned og herefter faldende. Mælkeydelsen steg mellem 6 og 10% ved reduktion af malkeintervallet fra 12 til 8 timer. Ydelsesresponset faldt ved stigende afstand fra kælvning. Derimod betød reduktion af malkeintervallet fra 12 til 8 timer en stigning i mælkeydelsen på 12, 9 og 7% for køer henholdsvis 5-100, 101-200 og 201-305 dage efter kælvning. Modelberegninger viser, at ændret kælvningsfordeling kan reducere ydelsesfaldet som følge af øget malkeinterval ved afgræsning. De valgte kælvningsfordelinger påvirkede dog kun mælkeydelsen ca. 1% i forhold til den samlede mælkeproduktion på årsbasis. Det konkluderes, at inddragelse af afgræsning i et AMS kan være økonomisk fordelagtig på trods af et fald i malkefrekvens. Der er beregnet stigende indtjening ved stigende græsoptagelse.


Hent PDF   Bestil (100 kr/stk)