|
DCA Publikationer Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet 1987-1998 DJF rapport Markbrug, nr. 54, 2001 Af T. Heidmann, J. Nielsen, S.E. Olesen, B.T. Christensen og H. S. Østergaard  Ændringer i jordens pulje af organisk stof over en 10-12 års periode er belyst ud fra analyser af jordens indhold af kulstof (C) og kvælstof (N) i prøver fra det landsdækkende kvadratnet, der anvendes i gødningsplanlægningen i Danmark. Kvadratnettet er et net af ca. 830 fastliggende måleflader systematisk fordelt over hele landet med 7 km's afstand. Heraf er 590 beliggende på landbrugsarealer. Der blev udtaget jordprøver (0-25, 25-50, 50-75, 75-100 cm) ved kvadratnettets etablering i 1986/87. I 1997/98 blev der udtaget jordprøver igen i 336 kvadratnetspunkter, hvilket udgør 57% af alle kvadratnetspunkterne på landbrugsarealer. Disse prøver blev analyseret for total C og N. I den mellemliggende periode har Landskontoret for Planteavl indsamlet oplysninger om afgrøder, gødningstilførsel og jordbehandling, hvilket i et vist omfang muliggør analyser af dyrkningssystemets effekt på udviklingen i jordens C- og N-indhold.
Til brug for en statistisk analyse blev kvadratnetspunkterne inddelt efter gødningstyper ('handelsgødning', 'kvæg', 'svin', 'blandet' og 'rest') ud fra tilført husdyrgødning i perioden. De fleste af de undersøgte punkter findes på JB1-7. Der findes en skævhed i datamaterialet med en overvægt af gødningstypen 'handelsgødning' på lerjorde (72% på JB5-7) og en overvægt af 'kvæg' på sandjorde (72% på JB1-4). Der er derfor risiko for konfundering mellem jordtype og gødningstype, idet det kan være vanskeligt at adskille effekterne af jordens JB nr. og af gødningstypen. Udviklingen i C- og N-indhold blev undersøgt statistisk v.h.a. varians- og regressionsanalyser. C-ændring = C-nu minus C-før, hvor C-nu er det procentvise indhold af C i tør jord i 1997/98 og C-før er indholdet i 1986/87. På tilsvarende måde blev ændringen i total N beregnet. Der blev foretaget analyser af ændringerne i hver af de to dybder 0-25 cm og 25-50 cm. Ændringen i %-point blev omregnet til t/ha ved anvendelse af gennemsnitlige volumenvægte for hvert JB-nummer. Der indgik kun jordtyper med JB1-7 i de statistiske analyser. Ændringen blev sat i relation til gødningstype og JB-nummer i en tosidet variansanalyse og blev desuden undersøgt i regressionsanalyser, hvor der indgik en række forklarende variable. Der blev valgt et signifikansniveau på 5%. Der blev fundet en tendens til fald i C-indholdet i dybden 0-25 cm, men den var ikke statistisk signifikant, mens der i dybden 25-50 cm blev fundet en signifikant stigning, når alle prøver blev taget under ét. Ændringen i dybden 25-50 cm var større end i dybden 0-25 cm. Der blev fundet en effekt af jordtypen for begge dybder, men ikke af gødningstypen. For sandjordene blev der fundet en signifikant stigning i C-indhold. Der blev fundet et signifikant fald i C-indholdet for JB7 for begge dybder og tillige for JB6 i dybden 0-25 cm. Når ændringerne i de to dybder blev omregnet til t C/ha (0-50 cm), blev der fundet en tendens til stigning i C-indholdet, når alle prøver indgik, men den var ikke statistisk signifikant. En regressionsanalyse af ændringen i C-indhold viste faldende indhold med stigende startværdi af C, og desuden blev der fundet en virkning af teksturen og jordtemperaturen. Der indgik forskellige dyrkningsmæssige faktorer i analysen. Antal år med græs og antal gange med udbringning af husdyrgødning i den mellemliggende 10/12 års periode havde en positiv effekt på udviklingen i C-indholdet. Det samme havde summen af N tilført med handelsgødning i perioden. Der blev fundet færre effekter af dyrkningsfaktorerne i dybden 25-50 cm end i dybden 0-25 cm. Der blev fundet et svagt signifikant fald i total N i dybden 0-25 cm, når alle prøver blev taget under ét, men stort set ingen ændring i dybden 25-50 cm. Heller ikke når prøverne blev omregnet til t N/ha i dybden 0-50 cm, blev der fundet en statistisk signifikant ændring i 10/12 års perioden. Der blev fundet en signifikant virkning af gødningstypen på ændringen i N for dybden 0-25 cm. Det var det eneste tilfælde, hvor der blev fundet signifikans for gødningstypen. Således var der sket et fald for 'svin' og 'handelsgødning' (værdier i %) og henholdsvis en stigning for 'kvæg' og et fald for 'handelsgødning' (værdier omregnet til t/ha) i denne dybde. Der blev ikke fundet en effekt af gødningstypen i 25-50 cm (%) og 0-50 cm dybde (t/ha). Virkningen af jordtypen på ændringerne i N-indholdet var signifikant, ligesom det var tilfældet for C-indholdet. Der blev fundet en stigning i N-indholdet for JB1 i dybden 0-25 cm og for både JB1 og JB2 i dybden 25-50 cm og dybden 0-50 cm (t/ha). For begge dybder blev der fundet et fald for JB6-7, og også for dybden 0-50 cm, når værdierne blev omregnet til t/ha. Ændringerne i N-indholdet i dybden 25-50 cm var større end i 0-25 cm. Derfor er det vigtigt at inddrage værdier i dybden 25-50 cm i beregninger på arealbasis. De generelt større ændringer i 25-50 cm dybde i forhold til pløjelaget kan skyldes påvirkninger fra afgrøder og gødskning. Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket en transport eller opblanding fra det overliggende lag til det underliggende lag af andre årsager. En regressionsanalyse af ændringen i N-indholdet i pløjelaget viste faldende indhold med stigende startværdi af N. Der blev ligeledes fundet en virkning af teksturen og jordtemperaturen. Antal år med græs, antal gange med udbringning af husdyrgødning og summen af N tilført med handelsgødning i perioden havde en positiv effekt på udviklingen i N-indholdet. I dybden 25-50 cm blev der kun fundet en effekt af startværdien af N og teksturen. |