|
DCA Publikationer Opdrætningsstrategier for økologiske svin - produktion og slagtekvalitet Grøn Viden Husdyrbrug, nr. 37, 2004 Af Karin Strudsholm og John Erik Hermansen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum  Konklusion
De gennemførte analyser viser en stærk sammenhæng mellem spæktykkelse, kødprocent i slagtekrop og i midterstykke hos både so- og galtgrise. Sogrise har et signifikant højere kødindhold i forhold til galte i intervallet 55 - 95 kg slagtet. En slagtevægt stigende fra 68 kg til 85,9 kg betyder at kødprocenten falder med 1,5 procentenheder hos sogrise og 1,9 procentenheder hos galtgrise. Der er signifikante forskelle mellem besætningernes slagteresultater, ligesom sammenhængen mellem kønnenes kød- og spækmål med stigende vægt, er meget forskelligt i de enkelte besætninger. Spæktykkelsen er størst i sommerhalvåret, hvor grisene bruger mindre energi til opretholdelse af kropstemperatur. Samtidig er der lavere kødprocenter i slagtekrop og midterstykke om sommeren. Manglende opfyldelse af krav til kød- og spækmål er de hyppigste årsager til at økologiske grise ikke godkendes. I besætninger med subjektiv vurdering af vægt ved levering er under- eller overvægtige grise imidlertid væsentligste grund til manglende godkendelse. En rutinemæssig vejning før udlevering til slagteri vil medføre flere godkendte, da både slagtevægt og kød- og spækmål påvirkes positivt. Der er store forskelle i andelen af farvede hårsække og sygdomsfund på grise fra de enkelte besætninger. Brysthindear udgør halvdelen af de registrerede fund på økologiske grise; mens spoleormspletter på leveren udgør 18.5 % af fundene. Galte har oftere akutte betændelsestilstande og flere læsioner på hud og haler end sogrise. Fra alle besætninger kan der leveres flere grise som godkendes; men de tiltag der skal gøres for at opnå en vedvarende højere godkendelsesprocent vil være besætningsspecifik. |