|
DCA Publikationer Afgræsning med malkekøer. Betydningen af kløveriblanding, PBV- og AAT - niveau i kraftfoder, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N2-fiksering for udbytter og N-balancer DJF rapport Markbrug, nr. 51, 2001 Af Karen Søegaard, Peter Lund, Finn Vinther, Søren O. Petersen & Ole Aaes  Ved afgræsning med malkekøer er der væsentlige udfordringer i at forbedre styringsmulighederne, både hvad angår tilskudsfoder, plantekvalitet og tilbud, og derigennem forbedre N-udnyttelsen. I et tværfagligt storskalaforsøg med 64 køer i tre år ved Foulum, som havde det formål at forbedre disse forhold, blev betydningen af tilskudsfoderets indhold af hhv. PBV (ProteinBalance i Vommen) og AAT (Aminosyrer Absorberet i Tyndtarmen), iblanding af hvid-kløver og forskellige kombinationer af slæt/afgræsning undersøgt.
Slæt/afgræsnings kombinationer I storfoldene var der placeret parceller med forskellige kombinationer af slæt/afgræsning. Storfoldsafgræsning gennem hele sæsonen blev sammenlignet med ren slæt og med storfold, hvor der var inkluderet et tidligt slæt eller et slæt midt på sommeren. Slæt efter en hvileperiode i storfolden var sammenlignet med ren slæt karakteriseret ved et større udbytte og en mindre kløverandel. Ved en hvileperiode midt på sommeren var afgrødekvaliteten desuden ringere og græsset havde en meget kraftig stængelsætning. Hvileperioden i storfolden havde en positiv indvirkning på den efterfølgende planteproduktion og en negativ indvirkning på afgrødekvaliteten, når der blev sammenlignet med ren storfold. Kløveriblanding I marken var der folde med hhv. græs (alm. rajgræs gødet med 300 kg N/ha) og kløvergræs (hvidkløver + alm. rajgræs uden N-gødning). Køernes mælkeydelse var mod forventning den samme på hhv. græs og kløvergræs. Køerne græssede kløvergræsset mere i bund mellem buskene og mindre af buskene, idet der var en tendens til en større buskandel. Buskene er vraggræs omkring gødningsklatter. I kløvergræsfoldene var der en mindre andel dødt plantemateriale, hvorimod græssets stængelandel var højere. Tilvæksten i kløvergræs var i forhold til græs næsten den samme gennem foråret og sommeren, mens den var lidt lavere i sensommeren/efterår. Det begrænsede tilbud i kløvergræs kan være årsag til, at mælke-ydelsen ikke blev påvirket positivt af kløveriblanding, hvilket ellers var forventet. Den gennemsnitlige beregnede græsoptagelse var 10,0 og 9,8 FE/ko/dag på henholdsvis græs og kløvergræs. Afgrødekvaliteten i kløvergræsset var karakteriseret ved samme fordøjelighed af organisk stof som i ren græs. Indholdet af Ca, Na og råprotein var større, mens fiberindholdet var lavere. Proteinnedbrydeligheden i vommen var større i kløvergræsset end i græs i den sidste halvdel af sæsonen, mens der ingen forskel var i den første halvdel. I de ugødede kløvergræsfolde kunne 87-99% af kløver-N og 6-34% af græs-N, via overførsel fra kløver, tilskrives fiksering af atmosfærisk N2. I kunstige urinpletter (kontrolleret med udhældt urin) blev både kløverandel og kløverens N2-fiksering reduceret kraftigt, så den samlede fiksering blev reduceret med ca. 50%. Gødningsklatter havde også en negativ indvirkning på fikseringen, men i mindre udpræget grad. N2-fikseringen i storfoldene blev estimeret til at udgøre 80-85% af N2-fikseringen i ugræsset/slættet kløvergræs. Køernes N-udnyttelse var i gennemsnit 22,1% på kløvergræs og 23,8% på græs. Forskellen skyldes primært et større indhold af råprotein i kløvergræs end i græs. PBV-niveau i kraftfoder Køernes kraftfoder på stald ved malkning indeholdte hhv. et lavt PBV og et højt PBV-niveau (¸24 og +102 g PBV/FE). For hele rationen blev det gennemsnitlige PBV-niveau hhv. 33 og 84 g PBV/FE. Køerne på de to PBV-niveauer blev holdt adskilt i marken og græssede i hver deres folde med hhv. græs og kløvergræs. Køerne (SDM) ydede i gennemsnit 25,9 kg energikorrigeret mælk (EKM)/dag. Der var ikke forventet en påvirkning af mælkeydelsen, men på ren græs var mælkeydelsen 1,5 kg EKM højere ved højt end ved lavt PBV-niveau. Årsagen synes at kunne findes i en ændret afgræsningsadfærd, idet køerne ved højt PBV græssede mere jævnt, dvs. græssede mindre mellem buskene og mere af buskene. Den mere jævne afgræsning bevirkede, at tilbuddet blev større og afgrødevæksten blev større, hvorimod afgrødekvaliteten ikke blev nævneværdigt påvirket. Mælkeydelsen hos køerne på kløvergræs blev omvendt ikke påvirket af PBV-niveauet. Dette kan skyldes, at kløverandelen blev lidt mindre ved højt PBV-niveau, og at kløvergræsset havde en lidt højere proteinnedbrydelighed i vommen i den sidste del af sæsonen. I kunstige urinpletter, lavet af urin opsamlet fra køerne efter malkning, faldt N2-fikseringen kraftigt, og afgrødevæksten steg kraftigt. PBV-niveauet påvirkede derimod ikke størrelsen af disse påvirkninger i forhold til kontrol, som var områder uden urin. I de kunstige urinpletter var -fordampning af ammoniak derimod gennemgående ca. halvt så stort ved lavt PBV-niveau som ved højt PBV-niveau. Det skyldes især, at urea-N, der let omdannes til det flygtige ammoniak, udgjorde en mindre del af total-N i urinen fra køerne ved lavt PBV-niveau. I urinpletterne varierede fordampning af ammoniak meget, fra 3 til 52% af total-N i urinen. Simuleret nedbør reducerede tabet, især ved nedbør indenfor få timer efter afsætning af urin på marken. Fordampning af ammoniak fra gødningsklatter var meget begrænset. Køernes N-udnyttelse steg fra 20,4 til 25,5% ved at ændre PBV indholdet fra højt til lavt niveau. N-overskuddet på markniveau blev samtidig sænket med 85 kg N/ha/år. AAT-niveau i kraftfoder Køerne blev på stald fodret med hhv. lavt og højt AAT i kraftfoderet (83 og 97 g AAT/FE). For hele rationen blev det gennemsnitlige AAT-niveau hhv. 85 og 91 g AAT/FE. I marken blev køerne på disse to niveauer ikke adskilt. Mælkeydelsen var lidt mindre, når både AAT og PBV-niveauet var lavt. I gennemsnit var den daglige mælkeydelse 24,9 kg EKM ved lavt AAT + lavt PBV og 26,3 kg EKM ved de andre kombinationer. Generelt blev mælkeydelse og mælkens sammensætning af fedt og protein kun i begrænset omfang påvirket af PBV-niveau, AAT-niveau og kløveriblanding, hvilket viser afgræsningssystemets robusthed. Omvendt blev koens N-udnyttelse og markens N-overskud påvirket kraftigt af forsøgsfaktorerne. |